• Et interaktivt undervisningsmateriale til faget virksomhedsøkonomi.
Du skal logge ind for at skrive en note

Casehistorie: Forretningsplan for virksomheden CykelImport

Kenneth er 25 år og ud af en cykelfamilie.

Han har ikke selv noget med cyklebranchen at gøre, men hans morfar og mor har arbejdet i cykelbranchen hele deres liv. Morfarens bror og hans søn har også arbejdet i cykelbranchen hele deres liv. Så Kenneth kender til køretøjer med rugbrødsmotorer!

Morfaren startede det hele. I 1947, altså kort efter krigen, etablerede Kenneths morfar en forretning i en mindre provinsby i Jylland.

Du skal logge ind for at skrive en note
Du skal logge ind for at skrive en note

Det var noget af en blandet landhandel med både cykler, radio og symaskiner. Det var nemlig ikke mange cykler, man kunne få fat i, og der var heller ikke så mange købere, da cykler var ret kostbare. Salget af symaskiner gik lidt bedre, da mange mennesker selv syede deres tøj på det tidspunkt. Det var derfor nødvendigt at have flere forskellige varegrupper i sortimentet for at få en tilstrækkelig stor handel og få virksomheden til at give overskud.

Du skal logge ind for at skrive en note

Cykelforretningen gennem tiderne

Tiderne ændredes op gennem 50’erne og 60’erne, og på et tidspunkt sidst i 60’erne besluttede morfaren, at han udelukkende ville satse på cykler - både nysalg og reparationsarbejde.

Samtidig startede hans bror en cykelforretning i Hillerød, og de arbejdede lidt sammen om indkøb og gav hinanden gode råd.

Morfaren, der nu er 81 år, blev i 1989 pensionist. På det tidspunkt havde Kenneths mor arbejdet i forretningen i flere år, og hun overtog derfor forretningen, da morfaren ikke ville mere. Kenneths far var kun lidt involveret i forretningen. Han havde et job som ingeniør i kommunens tekniske forvaltning, men han tog et nap med på værkstedet, når der var særligt behov for det. På værkstedet arbejdede en fuldtidsansat cykelmekaniker og en dreng et par timer efter skoletid.

Du skal logge ind for at skrive en note

Kenneth og Nan

Kenneth ville efter sin HHX-eksamen noget helt andet. Han tog en KVU-uddannelse i finansiering og blev herefter ansat i økonomiafdelingen i Dansk Supermarked A/S. Hans opgaver bestod i de første år i at bistå og vejlede lederne i de enkelte Føtex-afdelinger. Men i Dansk Supermarked A/S fandt man ud af, at Kenneth havde evner til at se og udnytte forretningsmuligheder. Han havde også et vist købmandstalent, så man tilbød ham et spændende job som indkøber i afdelingen for non-food varer. I det job rejste han en del rundt i verden, bl.a. i Fjernøsten og Italien.

På en af sine rejser til Italien mødte Kenneth Nan. Hun arbejdede som Creative Director i et reklamebureau i Århus. Nan var kommet til Danmark fra Singapore med sin familie som 4-årig. Hendes far var diplomat og arbejdede med forskellige offentlige opgaver i Europa. Nan var derfor opvokset i København. Kenneth og Nan blev kærester, og hun flyttede til Århus, hvor Kenneth boede. Nu har de et hus i Brabrand, og de tænker så småt på at få børn.

Du skal logge ind for at skrive en note

Den hollandske forbindelse

Da Kenneths morfar i sin tid begyndte at arbejde sammen med sin bror, udviklede de sammen deres forretninger, og i 1975 tog de på en international udstilling for forbrugsgoder i Hannover. På udstillingen fik de helt tilfældigt kontakt med en hollandsk producent af cykler, Patanus. Denne fabrik havde på daværende tidspunkt ingen afsætningsmuligheder i Danmark. Morfaren og broderen syntes, at cyklerne var gode. Der var tale om et godt materialevalg, en pæn finish, og så lignede de ikke de normale cykler på det danske cykelmarked. De traf derfor en hurtig beslutning og bestilte 100 cykler på udstillingen til omgående levering. Sortimentet var blandet herre- og dame-cykler i forskellige farver og forskellige modeller. Det var ikke så almindeligt dengang.

Kun godt 6 måneder efter at cyklerne var hjemkommet, havde de solgt de fleste, så de bestilte endnu en »portion«. Denne gang med en lidt anden sammensætning af ordren, for der var jo ingen grund til at bestille flere cyk-ler af dem, der ikke kunne sælges. Morfaren havde en vis logisk sans!

Du skal logge ind for at skrive en note

Cykelimport

Der gik nogle år, og det blev en ret god forretning for morfaren og hans bror. De solgte flere cykler end deres konkurrenter, og de tjente oven i købet mere på hver enkelt cykel. De købte dem jo direkte fra fabrikken til importørpris.

Der var andre cykelhandlere, der ville gøre dem kunsten efter, så morfaren og broderen besluttede, at de ville sælge cyklerne til 8 andre cykelhandlere i forskellige områder af Danmark. Broderen i Hillerød solgte til fire cykelhandlere i henholdsvis Nykøbing Falster, Kalundborg, Valby og Helsingør. Morfaren solgte til fire andre cykelforretninger i Odense, Esbjerg, Hobro og Brønderslev. Importaktiviteten blev dermed sat lidt mere i system samtidig med, at distributionen blev organiseret.

Da morfaren gik på pension, overtog Kenneths mor forretningen og dermed også salget af de hollandske cykler. I Hillerød skete der det, at morfarens brors søn – Leif – overtog forretningen, og han videreførte også importen. Faktisk er det sådan, at det er Leif, der står for alt det administrative ved at bestille cyklerne, arrangere hjemtransport, betale hollænderne og sørge for reservedele og al anden aktivitet med hollænderne. Dette arbejde er meget omfattende, og Kenneths mor betaler ham kr. 45.000 pr. år for at udføre alle disse opgaver for deres forretning. De to virksomheder er dermed overdraget til næste generation.

Du skal logge ind for at skrive en note

Generationsskifte på vej

Desværre blev Leif syg i foråret. Det er alvorligt, og det har præget familien meget det seneste halve år. Forretningen går OK, men der må trækkes meget på de ansattes indsats. Man begynder så småt i familien at tænke på, hvordan forretningen skal drives, hvis Leifs sygdom fortsætter. Kenneths mor vil egentlig gerne overtage noget af arbejdet, men hun synes ikke, at hun kan belaste familien yderligere. Hun er langt fra afklaret med hensyn til, hvordan det hele skal gå fremover.

»En ulykke kommer sjældent alene«, siger et gammelt ordsprog. Leif og Kenneths mor har i alle årene haft en rigtig god kontaktperson – Jeroen – hos den hollandske cykelfabrik. Gennem deres mangeårige bekendtskab er der opbygget et godt tillidsforhold og en stor fortrolighed mellem de tre.

Da Leifs sygdom kommer til Jeroens kendskab, går der ikke ret mange uger, før Jeroen kontakter Kenneths mor. Han fortæller, at ledelsen i den hollandske fabrik har overvejet at organisere deres eksport til Danmark gennem en enkelt dansk importør, som kan betjene mange flere cykelhandlere mere målrettet, for der må kunne sælges mange flere cykler i Danmark. Når 10 cykelhandlere kan sælge så godt, hvor mange vil 50 eller 100 cykelhandlere så ikke kunne sælge?

Den hollandske ledelse synes, at det bør undersøges. Man kan ikke sidde markedets muligheder overhørig. Jeroen understreger dog, at ledelsen ikke nødvendigvis vil finde en ny importør, og han antyder over for Kenneths mor, at familien har gode muligheder for at fortsætte med importen, hvis det gøres mere på den måde, som den hollandske fabrik ønsker. Hvis Kenneths mor og Leif ikke kan komme med et forslag, vil man dog ikke udelukke at finde en anden importør. Man vil helst være loyal, for man har jo handlet sammen i mange år.

Du skal logge ind for at skrive en note

Kenneths fremtidsplaner

Kenneth ser derfor pludselig en mulighed for at etablere en større cykelimportvirksomhed, hvis han kan overtage både importaktiviteten i Hillerød og sin mors importvirksomhed. Han går derfor i gang med at undersøge dette nærmere.

Kenneth har gennem årene opsparet kr. 150.000. Denne opsparing er placeret i det hus, som han sammen med Nan har købt i Brabrand. Kenneth tager kort tid efter et møde med sin bank for indledningsvist at undersøge, hvilke lånemuligheder han har, hvis han ønsker at starte selvstændig virksomhed. Banken var meget interesseret i projektet, og de mente, at friværdien i Kenneths og Nans hus i Brabrand er steget til ca. kr. 300.000.

Banken foreslår, at Kenneth udarbejder en forretningsplan for sin kommende virksomhed. På det grundlag vil man foretage en egentlig behandling af lånesagen.

Du skal logge ind for at skrive en note

Kenneth har fundet ud af, at en forretningsplan kan indeholde følgende elementer:

  1. Baggrundsoplysninger
  2. Resumé
  3. Idégrundlag
  4. Personlige resurser og mål
  5. Produktet/serviceydelsen
  6. Markedsbeskrivelse
  7. Salg og markedsføring
  8. Organisering af virksomheden
  9. Udvikling af virksomheden
  10. Budgetter
  11. Finansiering
Du skal logge ind for at skrive en note

Opgave

Udarbejd en forretningsplan for Kenneths nye virksomhed. Det gøres ved at undersøge/besvare de spørgsmål, som fremgår af det følgende. Hvis der mangler oplysninger, konstrueres og opstilles egne forudsætninger.

Hent skabeloner til Kenneths budgetter.

Hent liste over cykelfabrikanter.

A. Baggrundsoplysninger

  1. Angiv følgende for Kenneth: Navn, adresse, postnummer, by, web site, E-mail, tlf. nr., CPR-nr., civilstand, børn og uddannelse.

B. Resumé

  1. Udarbejd et resumé af forretningsplanen. Dette bør først gøres, når selve forrretningsplanen er udarbejdet.

C. Idégrundlag

  1. Udarbejd en SWOT-analyse for den nye virksomhed. SWOT-analysens punkter skal begrundes, og der skal udarbejdes en konklusion.
  2. Formuler på baggrund af SWOT-analysen virksomhedens idé.

D. Personlige resurser og mål

  1. Opstil en række stærke og svage sider hos Kenneth i forhold til etable-ring af den nye virksomhed.

E. Produktet/serviceydelsen

  1. Fastlæg det overordnede kvalitetsniveau for de cykler, virksomheden skal forhandle.
  2. Fastlæg virksomhedens sortiment. Sortimentet skal bestå af nogle grundmodeller, f.eks. MTB-cykler, sportscykler og citycykler mv., og under hver model nogle varianter i forskellige farver og med forskelligt udstyr. Dertil kommer sandsynligvis en del forskelligt udstyr, som grossistvirksomheden ønsker at tilbyde detailhandlerne.
  3. Fastsæt salgsprisen til cykelhandlerne for én af virksomhedens cykelmodeller efter en af følgende metoder:

Omkostningsorienteret salgsprisfastsættelse:

Her fastsættes salgsprisen på baggrund af en kalkulation. Indkøbsprisen i Holland er oplyst til kr. 1.000, fragt til Danmark udgør kr. 100 pr. stk., andel af kapacitetsomkostninger pr. enhed udgør kr. 50. Kenneth ønsker at opnå en avance på 60 % af de samlede omkostninger pr. enhed. Når den enkelte cykelhandler fastsætter sin salgspris ganger han sin indkøbspris med 2. Vurder om prisen til forbrugeren virker realistisk, hvis du sammenligner med en citybike.

Efterspørgselsorienteret salgsprisfastsættelse:

Kenneth har fået udarbejdet en markedsundersøgelse. Denne viser, at der ved en salgspris på kr. 2.000 vil der kunne sælges 4.000 stk. cykler. Endvidere oplyses det, at hvis salgsprisen nedsættes med 5% stiger afsætningen 15%.

Dette gælder for prisændringer i prisintervallet kr. 1.400 til kr. 2.200.

Konkurrenceorienteret salgsprisfastsættelse:

Vurder, hvad salgsprisen bør være, hvis den efter en af ovenstående to metoder ligger 10 % over en af konkurrenternes pris.

  1. Vurder, hvilken af ovennævnte metoder der bør anvendes i virksomheden.

F. Markedsbeskrivelse

Udarbejd en liste som indeholder alle cykelproducenter i Danmark. Disse oplysninger kan findes på »Navne Numre Erhverv«, som der er ad-gang til via skolens bibliotek. Søg under fanebladet målgruppe, og på branchen »fremstilling/andre transportmidler/fremstilling af cykler«.

  1. Udarbejd eventuelt en skydeskivemodel, hvori konkurrenterne indplaceres.
  2. Vurder, hvilken konkurrenceform der eksisterer på markedet for cykler.
  3. Udarbejd en nærmere analyse af mindst én af de væsentligste konkurrenter. Analysen skal indeholde information om følgende:

  • Konkurrentens målgruppe
  • Konkurrentens parametermix
  • Analyse af konkurrentens økonomiske forhold for de seneste 3 år

    • Omsætning
    • Årets resultat
    • Egenkapital
    • Afkastningsgrad (Resultat før renter x 100 / Aktiver)

G. Salg og markedsføring

Nedenfor er vist en tabel over salget af cykler i Danmark i kr. mio. Tallene er hvert år opgjort den 31/12.

År2004200520062007200820092010
Salg af cykler kr. mio.1.3591.4111.470 1.5351.601 1.654 1.716
  1. Indsæt cykelsalget som en punktserie i programmet »Graph«. På x-aksen angives årstallet og på y-aksen salg af cykler i mio. kr.
  2. Indsæt en tendenslinje, hvor der forudsættes en lineær udvikling i cykelsalget.
  3. Indtegn en tendenslinje, hvor der forudsættes en eksponentiel udvikling i cykelsalget.
  4. Vurder, hvilken af de to tendenslinjer - den eksponentielle eller den lineære - der stemmer bedst overens med virkeligheden og aflæs forskrif-ten for den pågældende funktion.
  5. Brug den i 4 valgte funktion til at beregne, hvordan salget må formodes at være i årene fra 2011 til 2014.
  6. Fastlæg virksomhedens brug af handlingsparameteren »Promotion«.

H. Organisering af virksomheden

  1. Anfør, hvilken ejerform der ønskes for virksomheden og begrund valget.
  2. Tegn virksomhedens organisationsplan og begrund valget.

I. Virksomhedens udvikling

  1. Opstil forventninger til, hvordan virksomheden vil udvikle sig fra det 1. år til og med det 3. år. Angiv eksempelvis det forventede antal ansatte, forventet omsætning og forventet overskud.

J. Budgetter

  1. Opstil forskriften for den funktion, der for Kenneth’s virksomhed kan angive de årlige omkostninger i kr. 1.000, når det oplyses, at de faste omkostninger er kr. 3 mio. og de variable omkostninger er kr. 1.100 for hver cykel, der sælges i forretningen.

Det oplyses videre, at Kenneth højst har lagerkapacitet til at kunne sælge 8.000 cykler på årsbasis.

  1. Bestem intervallet for de mulige årlige omkostninger (værdimængden).
  2. Anvend funktionen til at beregne, hvor meget de samlede årlige omkostninger bliver, hvis salget et bestemt år er 4.000 cykler.
  3. Anvend funktionsforskriften til at bestemme, hvor mange cykler der er blevet solgt et bestemt år, når det oplyses, at de samlede årlige omkost-ninger beløb sig til kr. 8,5 mio.
  4. Tegn grafen for funktionen i programmet »Graph«.
  5. Udarbejd et etableringsbudget. Brug eventuelt skabelonen fra bogens websted.
  6. Udarbejd driftsbudget for virksomhedens første driftsår. Brug eventuelt skabelonen fra bogens websted.

K. Finansiering

Det nødvendige kapitalbehov fremgår af det udarbejdede etableringsbudget.

  1. Giv et forslag til, hvordan virksomheden skal få dette kapitalbehov finansieret.
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 978-87-616-2674-5. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018